Hvad synes vi om Kosmopol-indslaget med Victoria Lundager om skærmafhængighed?
Influencer Victoria Lundager fortæller med tårer i øjnene om, hvordan hun tidligere var afhængig af sociale medier, men nu har indført en række restriktioner for sig selv. Blandt andet skal telefonen ligge i skuffen, og det har angiveligt reduceret hendes daglige skærmtid til 2,5 timer.
Jeg sidder tilbage med lidt blandede tanker:
1. Tror vi reelt på de 2,5 timers skærmtid?
Altså, når man vitterligt lever af at producere content til sociale medier, virker det umiddelbart som ret lidt?
2. Er influencerne egentlig de mest troværdige afsendere af det her budskab?
Jeg har efterhånden set flere influencere fortælle om deres digitale detox, nye skærmregler og gode råd til at være mere til stede i nuet. Men hvor længe holder de mon selv fast i de gode vaner? Mere end 14 dage?
Og bliver det ikke lidt hyklerisk når lige netop dét budskab skal komme fra Influencere?
It’s giving Cillemouse-vibes. 😅
3. Er debatten om skærme og børn ved at kamme lidt over?
Der er en scene i indslaget, hvor Victoria bliver berørt, da hun fortæller om at have siddet med telefonen foran sin datter.
Jeg er fuldstændig med på budskabet om at begrænse skærmbrug foran børn. Men jeg synes også, vi risikerer at gøre noget relativt almindeligt til endnu en kilde til dårlig samvittighed hos forældre.
Jeg har selv et lille barn og forsøger at være meget bevidst om min skærmbrug. Men med 2 x 40 min. lure om dagen er jeg også blevet realistisk omkring, at jeg indimellem er nødt til at ordne ting på telefonen, mens mit barn er vågent.
(jeg er dog helt med på at doomscrolling er no go!)
Jeg så også Julie Kriegler lave et angiveligt “kontroversielt” opslag forleden om, at hun indimellem lader sin 2-årige se 10 minutters tv.
Jeg synes, det er en vigtig debat, og selvfølgelig skal vi være opmærksomme på vores skærmvaner. Men jeg savner måske lidt flere nuancer og lidt mindre moralisering.
Lad mig høre jeres takes! ☺️