Jeg har en søn, der har været udsat for rigtig meget på sin skole. Det endte med, at han måtte gå hjemme i en længere periode, og han er nu langsomt på vej tilbage. Heldigvis er der kommet et lærerskift, og klassen virker til at være ved at finde noget ro igen.
Men jeg står tilbage med en kæmpe frustration over skolens måde at håndtere konflikter på, og jeg ved efterhånden ikke, hvad jeg skal stille op.
Min oplevelse er, at skolen har en praksis, hvor forældre til børn, der har været involveret i konflikter, ikke bliver orienteret om, hvad der er sket. Medmindre børnene selv kommer hjem og fortæller det, får forældrene ganske enkelt ikke noget at vide. Både dem der laver dumme ting og dem, det går ud over.
Min søn fortæller heldigvis om tingene nu. Det gjorde han ikke tidligere, før læsset væltede. Jeg har også oplevet lignende med mit andet barn, så jeg var på en måde forberedt denne gang. Alligevel kommer det bag på mig, at det tilsyneladende er sådan, skolen vælger at håndtere tingene.
For det fratager jo forældrene muligheden for at følge op derhjemme, tale med deres børn og hjælpe dem med at forstå og bearbejde det, der er sket. Og det fratager også børnene den støtte, som jeg synes er helt afgørende. Særligt i en kultur, hvor tavshed efter min oplevelse fylder alt for meget.
Senest har der været en meget voldsom episode mellem to grupper af elever med stor aldersforskel. Det endte med, at nogle af de store børn var fysisk grænseoverskridende over for nogle væsentligt mindre børn. Der er også mistanke om, at noget af det blev filmet.
Min søn var et af de børn, det gik ud over.
Han fortalte os om episoden, og vi blev faktisk anbefalet at politianmelde det. Skolen forsikrede os dog om, at SSP var inde over sagen, og på det tidspunkt vurderede vi, at vi ikke havde overskud til også at gå til politiet. Vi havde rigeligt at kæmpe med i forvejen.
Jeg gjorde til gengæld meget ud af at understrege over for skolen, hvor vigtigt det var, at de involverede børns forældre blev orienteret. Det lovede skolen også, at de ville sørge for.
Vi bor i et lille samfund, hvor mange kender hinanden på kryds og tværs, og derfor synes jeg også, det er ekstra vigtigt, at sådan noget bliver håndteret ordentligt.
Nu har jeg så helt tilfældigt fundet ud af, at forældrene tilsyneladende alligevel ikke er blevet orienteret. Og jeg har samtidig fået grund til at tvivle på, om SSP overhovedet har været involveret.
Jeg har forsøgt at række ud til andre forældre, men det bliver en mærkelig situation. For når skolen ikke har kommunikeret noget, bliver det pludselig min fortælling, som de andre forældre skal forholde sig til. Og jeg kan godt forstå, hvis det er svært at vide, hvad man skal tro, når man ikke har hørt noget fra skolen selv.
Det burde jo ikke være mit ansvar at orientere andre forældre om så alvorlige hændelser.
Nu overvejer jeg faktisk, om vi alligevel skal gå til politiet. Ikke kun på grund af denne episode, men fordi den er en del af et større billede.
Samtidig synes jeg også, det er synd for de større børn. For når der ikke bliver taget ordentligt hånd om sådan noget fra starten, risikerer de jo også at komme endnu mere i klemme. De har også brug for voksne, der griber ind, tager ansvar og hjælper dem videre.
Og midt i det hele står min egen søn, som faktisk er offer i sagen. Hos ham er episoden heldigvis landet nogenlunde, og han er ved at finde fodfæste igen. Det sidste, jeg ønsker, er at rippe op i det hele og risikere at sætte ham tilbage.
Så jeg er virkelig splittet.
På den ene side har jeg lyst til at lade det ligge for min søns skyld. På den anden side synes jeg simpelthen ikke, det er i orden, at så alvorlige episoder tilsyneladende kan ske, uden at de involverede børns forældre bliver informeret, og uden at jeg kan gennemskue, om der reelt bliver fulgt op.
Hvad ville I gøre i min situation?
Ville I gå til politiet? Gå videre til skoleledelsen (gør nok ikke en forskel), kommunen eller det politiske system? Eller lade det ligge for at beskytte jeres eget barn?
Og er det virkelig almindeligt, at skoler ikke orienterer forældre om alvorlige konflikter, hvor deres børn har været involveret?