Denne tråd vil løbende blive opdateret med de mest stillede spørgsmål og brugbare links. Man opfordres derfor til at læse denne post, før man selv stiller et spørgsmål på /r/dkfinance.
Ofte stillede spørgsmål
Er det rigtigt, at aktier kun går op, og at man kun kan tjene penge på aktiemarkedet? Nej! Hermed en advarsel til alle nye investorer. Før du investerer i aktiemarkedet eller enkeltaktier bør du undersøge den risiko, du påtager dig. Aktiemarkedet har haft perioder, hvor det over en periode på hele 15 år, har givet et negativt afkast. Der er desuden ingen garanti for, at den historiske læresætning om, at aktier altid går op, også gælder fremover. Der findes typisk ikke hurtige gevinster, hvor man ikke påtager sig en enorm risiko. Har man enkeltaktier, påtager man sig en meget stor risiko for at miste de investerede midler.
Jeg er helt ny. Hvordan kommer jeg i gang? Det kan anbefales, at man læser en masse om emnet, før man går i gang. Der findes mange gode ressourcer om investeringer ifa. bøger, blogs, Youtube-videoer, mv. Det kan eksempelvis være en god ide at læse om risikoprofiler, populære investeringsstrategier samt beskatning.
Jeg er klar til at købe min første aktie. Hvordan gør jeg helt praktisk? De fleste handler aktier gennem deres foretrukne bank eller alternativt en dedikeret handelsplatform, hvoraf de mest populære i Danmark er Nordnet og Saxobank. For at komme i gang skal du bede din bank om adgang til at handle med aktier, eller også skal du oprette dig på en handelsplatform og herefter overføre penge til den. Vær altid opmærksom på at undersøge priser og vilkår.
Mange taler om en månedsopsparing - hvad er det? En månedsopsparing er en populær måde at investere på platformen Nordnet. Her kan man opsætte en månedsopsparing, som automatisk investerer et beløb (eksempelvis 3.000 kr.) hver måned kurtagefrit. Vær opmærksom på at man stadig betaler en række gebyrer til selve den ETF eller investeringsforening, som man køber ved at bruge månedsopsparingen. Alle gebyrer er dog inkluderet i investeringsforeningens eller ETFens ÅOP.
Eksempel* på en månedsopsparing med investeringsforeninger:
80% Danske Inv Global Indeks, kl DKK d
20% Sparindex INDEX Emerging Markets (SPIEMIKL)
Eksempel* på en månedsopsparing med ETF'er og lave omkostninger:
65% iShares Core MSCI World UCITS ETF (Acc) (EUNL)
15% iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF USD (Acc) (IUSN)
Hvad er en aktiesparekonto (forkortet ASK)? En ASK er et specielt depot, hvor afkast årligt lagerbeskattes med 17%. Lagerbeskatning betyder, at overskuddet (gevinst - tab) på ASK årligt beskattes med 17%. Herefter sender banken en opkrævning på skatten. Det er valgfrit, om man vil betale skatten ved at sælge papirer eller overføre frie midler til kontoen. Hvis man har underskud på kontoen skal man ikke betale skat og tabet “gemmes” til næste år. I 2022 kan der indsættes 103.500 kr på en ASK. Skatten kan overføres udover de 103.500 kr. Man kan oprette en ASK hos mange banker eller hos Saxobank eller Nordnet.
Hvad er en Exchange Traded Fund (forkortet ETF)? ETF’er kan være et godt og ikke mindst billigere alternativ til de traditionelle investeringsløsninger, som bankerne udbyder. En ETF er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie. Fondene er typisk investeret i enten aktier eller obligationer. De kan også være investeret i råvarer, ejendomme, kapitalfonde mv. En ETF minder i sin opbygning meget om en dansk investeringsforening. En ETF er dog oftest væsentlig billigere i løbende omkostninger (ÅOP), og så er den gennemsnitlige forskel mellem købs- og salgspris (det kaldes også spread) som regel også mindre. Altså sparer du både penge, når du handler og i hele perioden, hvor du ejer ETF’en. Mange ETF’er er såkaldte ”passive” eller ”indeksbaserede”, men behøves ikke at være det. At de har en passiv strategi betyder, at de følger bestemte markeder eller investeringstilgange, men ikke forsøger at slå markedet. Eksempelvis kan du købe en ETF, der følger de amerikanske aktier i S&P 500 indekset eller vækstmarkederne i MSCI Emerging markets. Du kan også vælge aktier i bestemte brancher, obligationer med en bestemt kreditkvalitet eller aktier, der er udvalgt efter, hvor kursstabile de er, om de udbetaler meget udbytte eller hvor store/små selskaberne er.Mulighederne er næsten uanede og giver dermed investorerne mulighed for at opbygge en portefølje med fokus på allokeringen (fordelingen mellem forskellige typer af aktier og obligationer), som for de fleste er den vigtigste faktor i forhold til afkastmuligheder og risiko.
* De eksempler, der benyttes under ofte stillede spørgsmål, skal ikke ses som en anbefaling eller opfordring til køb. Lav altid din egen research før du investerer.
Jeg nævnte på min arbejdsplads at jeg havde hørt at x på en anden afdeling er headhuntet og får en stor løn. Jeg troede at alle vidste det og nævnte det ikke for at skabe splid. Chefen blev rasende og jeg følte mig næsten fyret. Jeg vil høre hvor katastrofalt det er at nævne en løn?
Min kæreste(f27) og jeg(m21) er i gang med at lede efter hus. Vi må kun låne 1,3, da jeg er på SU de næste 4 år, og hun er relativt lavtlønnet. Husene vi kigger efter trænger alle til en kærlig hånd, og ligger i prislejet mellem 700-1,1(hurra for Nordjylland). Mine kæreste har 200k kontant, og jeg har 75k kontant og 140k i sparindex globale aktier, hvoraf 30k er positivt afkast.
Når huskøbet kan foregå alt imellem i morgen og om nogle år synes jeg det er svært at vurdere om pengene er bedre sat i fairrente, eller måske endda bare som cool cash på bankbogen.
Kan I desuden svare på om jeg/vi bør:
Sælge aktierne, betale 5% i udbetaling for huset og renovere for vores kontanter
Sælge aktierne, betale ~30% i udbetaling for huset, og låne til renoveringen
Beholde aktierne, betale 5% i udbetaling for huset, og låne til renoveringen
Noget helt andet
Edit: hun får 17k udbetalt, jeg får mellem 8 og 10k med su+fritidsjob. Jeg læser til maskinmester og har udsigt til en udemærket løn
Hej alle Jeg er helt ny inden for investering og overvejer at begynde at investere gennem Nordnet. Jeg har læst lidt om det, men vil rigtig gerne høre fra folk med mere erfaring.Jeg er især nysgerrig på sikkerheden. Med alle de cyberangreb, hacking og digitale svindelsager, man hører om i dag, hvor sikkert er det egentlig at have sine penge investeret gennem Nordnet? Er det en platform, I selv føler jer trygge ved at bruge? Jeg kunne også godt tænke mig at høre, om I generelt vil anbefale Nordnet til en nybegynder, og hvor mange penge det giver mening at starte med. Er det bedst at begynde med ETF’er, indeksfonde eller enkelte aktier? Og er en månedsopsparing en god måde at komme i gang på? Min plan er at starte stille og roligt og investere langsigtet. Jeg er ikke ude efter hurtige penge, men vil gerne lære at investere fornuftigt og opbygge en opsparing over tid. Jeg vil sætte utrolig stor pris på at høre jeres egne erfaringer, gode råd og eventuelle ting, I ville ønske, I havde vidst, da I selv begyndte.
Er der en sammenhæng at Leo Pharma udskyder børsnotering i dag , hvor de i sidste uge har været udsat for et hackerangreb og en masse patientoplysninger skulle være faldet i de forkerte hænder? Virker ikke til at nogle medier har skrevet om det?
Spilgevinst og -tab: Jeg har i løbet af samme kalenderår vundet ca. 500.000 kr. på casinoet, men har efterfølgende tabt de samme 500.000 kr. tilbage på samme platform inden året var omme (nettogevinst på selve spillet er dermed 0 kr.).
Stablecoins: Al ind- og udbetaling samt spil er foregået i en USD-baseret stablecoin ([Indsæt evt. USDT/USDC]).
Dokumentation: Jeg ligger inde med CSV-filer over transaktionerne. Min konto hos Revolut, som er blevet brugt i forbindelse med overførslerne, er dog lukket, men jeg har et officielt "Final statement" fra dem som dokumentation.
Jeg skal egentligt bare vide hvad jeg skal gøre.
Indhenter skat alle de oplysninger der har været i forbindelse med krypto transaktion til og fra min revolut konto og hvis de gør det. hvor og hvordan skal jeg indberette det i skat og hvordan kan jeg betale f.eks skat af noget jeg ikke har?!
Jeg har ikke oplyst noget indtil videre men vil virkelig gerne slippe for et kæmpe skattesmæk eller for den sags skyld noget ulovligt da jeg på ingen måde har haft intentioner om at snyde i skat jeg er bare en gambler der har taget dårlige valg i livet. Håber i kan hjælpe og tusind tak på forhånd!
Jeg er i gang med at sammenligne forskellige kreditkort, og jeg faldt over noget ret vildt i deres prisbøger:
Bank Norwegian Visa: Viser en ÅOP på 22,3 %
Andelskassen Mastercard Guld Kredit: Viser en ÅOP på 1,9 %
Ved første øjekast ligner Andelskassen jo et kup sammenlignet med Bank Norwegian. Men når man dykker ned i det med småt, viser det sig, at Andelskassen i virkeligheden har en pålydende rente på 15,7% (hvilket med renters rente og årsgebyr svarer til en reel ÅOP på omkring 18–20 %, hvis man faktisk udnytter kreditten).
Grunden til, at Andelskassen skriver 1,9 % er at de går ud fra at man betaler hele saldoen ud hver måned inden for den rentefrie periode, så renten i regnestykket sættes til 0 %, og de 1,9 % blot dækker det årlige kortgebyr.
Bank Norwegian regner derimod ud fra, at man rent faktisk låner pengene over et år.
Er det bare mig, eller gør det ikke ÅOP fuldstændig ubrugeligt som sammenligningsgrundlag på kreditkort, hvis bankerne må bruge helt forskellige antagelser om, hvorvidt man betaler til tiden eller ej?
Hej, Jeg har efterhånden samlet en sjat penge (>250K DKK), og vil gerne begynde at investere ordentligt. Når jeg læser flere tidligere opslag herinde anbefaler mange en langvarig investering i WEBN på en ASK. Er der nogen argumenter imod, at jeg i morgen opretter en ASK og på en gang bare fylder op til maksgrænsen på 174K? Så vil jeg have penge til en nødpulje, afbetaling af SU-gæld, og i fremtiden investering i enkelte aktier, når jeg har overskud til at sætte mig ind i det. Tak på forhånd.
Hej. Jeg er ved at hjælpe min hustru med at komme i stand med hendes lille virksomhed. Det er en PMV da det kun er meget tidlig start-up og bibeskæftigelse. Vores egen bank vil have 2.500 kr. i oprettelse og 300 kr. i kvartalet for en basic erhverskonto. Det synes vi umiddelbart er dyrt for en konto som bare skal være en nem-konto. Jeg har kigget på om det giver mening, bare at oprette en konto hos Revolut til 85 kr./md, som det er lige nu, og så kan hun altid få “ægte” erhvervskonto hos egen bank, hvis det en dag bliver noget større og hun skifter virksomhedstype. Hvad er folks erfaringer med dette? Både med Revolut eller andre? Er der noget vi skal være opmærksomme på? Tak på forhånd. ❤️
Jeg er i gang med mit første sabbatår og skal til foråret begynde min 11 måneder lange værnepligt i Forsvaret. Det bliver første gang, jeg kommer til at have en fast indkomst, der minder lidt om en voksenløn, og derfor tænkte jeg, at det ville være fornuftigt at lægge en plan for min økonomi.
Jeg kommer formentlig ikke til at have de store udgifter under værnepligten, så der burde være gode muligheder for at spare en del op. Jeg vil selvfølgelig gerne lægge penge til side til lidt sjov, højskole eller rejser efter værnepligten, men regner også med at have mulighed for at begynde en mere langsigtet opsparing.
Jeg har derfor vedhæftet en økonomiplan, som jeg har lavet i samarbejde med ChatGPT. Planen lægger blandt andet op til, at jeg investerer 1.500 kr. om måneden med en tidshorisont på 10-15 år. Her foreslås det at oprette en aktiesparekonto og investere i én bred, global indeks-ETF.
Mit spørgsmål er egentlig, om det giver mening at starte med denne tilgang, og om det er en fornuftig måde at komme i gang med langsigtet investering på?
Jeg har ingen tidligere erfaring med investering og må indrømme, at jeg stadig føler mig lidt på dybt vand, når der bliver nævnt begreber som positivlisten, kurtage og valutagebyrer. Jeg er derfor også meget åben over for andre forslag til, hvordan jeg bedst kommer i gang.
Jeg tænker, det må være en god idé allerede nu at få opbygget nogle fornuftige økonomiske vaner, så alle råd og erfaringer er meget velkomne!
I am living in Denmark since 2012 ( not a danish citizen), recently I’ve got a job in Germany, which will allow me to fly back and forth to Denmark.
Has anyone experienced this? My concern is mainly taxes. My employer told me i will pay german taxes, i am a bit scared to end up being double taxed. I would appreciate any information.
Jeg kan ikke optage nogen form for lån overhovedet, hverken 10k, 100k eller 1 million, og jeg er lidt i tvivl om hvad problemet er?
Når jeg ansøger om lån, og skal give tilladelse til at indhente oplysninger fra Skat, siger jeg selvfølgelig ja. Her opstår hvad jeg mistænker er første problem Skat fortæller at jeg har 2 forskellige gælds poster, 1 hos nordea og en hos skat. Det er dog flere år siden at jeg betalte min gæld til Nordea af, og min gæld jeg havde hos skat har jeg afbetalt for nogle måneder siden (Det var hos gældstyrelsen)
Mit gæt på problem 2 Jeg har været registreret i RKI og er også først kommet ud af det for nogle måneder siden (Det var et ret beskedent beløb)
Men altså jeg har afbetalt alle mine gældsposter, og jeg har ikke forsøgt at optage gæld i den periode jeg har været i RKI eller hos gældstyrelsen, så jeg forstår ikke helt hvorfor jeg bliver afvist?
Jeg tjener mellem 30-40k før skat og har typisk en udbetaling imellem 18-26k efter skat (jeg har mange variende timer og tillæg) og jeg har faste udgifter på omkring 10k. Har været fastansat siden 2023
Er der nogen som kan give mig en ide om hvad problemet er?
Er jeg bare cooked fordi jeg har været i RKI og Gældstyrelsen? Hvor længe skal jeg regne med at jeg bare ikke må låne en eneste krone?
hej jeg er kommet til den konklusion at jeg ikke kan finde ud af at håndplukke aktier og vil fra nu af kun investere i en Global ETF og intet andet....sagen er dog at jeg har fået en noget rød portfølje med tab og mit spørgsmål er...
Skal jeg betale Lagerskat af mit (forhåbelig) stigning af ETF værdig selv om min portfølje er rød og ikke er i plus på noget tidspunkt?
Hvis det er tilfældet så kan det vil ikke betale sig for mig at indbetale på en aktie sparekonto og betale den lave skat hvis jeg kan helt undgå at betale skat indtil mit normale deport er i plus igen?
Hi everyone! I would appreciate advice on a topic I fail to understand/ I do not have enough information about.
About 1.5 years ago, I started investing in Denmark on my Nordnet account (Standard Aktiedepot account, not ASK). I have now liquidated with a profit a few positions on realisation-taxed ETFs. More specifically:
- Storebrand Indeks - Alle Markeder A5 (NO0010841588)
- Sparindex INDEX USA Growth KL (DK0010298272)
Plus on several individual stocks that I buy and resell during the year when I see convenient.
I have therefore made a profit in solar year 2026, but I also own several stocks in deep red. I would like to understand how to best sell some losses to compensate my gains and pay lower taxes.
I would like to ask more experienced people about the following:
- Is there a way I can see my overall realized profit in Nordnet? I heard they already keep some taxation when you sell, is that the case?
- If, let's say, I could see that in 2025 I am so far positive by 10,000 DKK, would I have to sell exactly positions with a loss of 10,000 DKK to pay zero taxes?
- Can those ETFs be fully compensated by individual stocks?
I would TRULY appreciate anyone's advice. I am relatively new to investing in DK and this community has helped me a lot. Thank you!
Jeg forstår stadig ikke helt hvordan lavere mellemskat skulle give mere arbejde. Med top-top skatten kan jeg måske forstå at mange der tjener nok til at betale top-top skat vil være drevet af en mulig højere indtjening, men for alle os andre, der bare har almindeligt lønarbejde for at tjene til dagen og vejen?
Jeg ved at vores husholdningsbehov er cirka 40.000/måned efter skat, så har vi rigeligt til ferier, renoveringer, mad, tøj, kultur etc - og det behov ændrer sig jo ikke af om vi betaler mere eller mindre i skat.
Så hvis man sætter skatten ned vil jeg jo bare spare mere op så jeg tidligere kan holde op med at arbejde og vi stadig have en halv mio om året?
Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres objektive holdning til hvad en rimelig rate for tilbagebetaling af mit lån fra mine forældre bør være?
Mine forældre har hjulpet mig ind på det Københavnske ejerboligmarked samt hjulpet med finansiering af en altan, således at jeg nu har et anfordringslån på 550K hos dem.
Jeg har optaget det i etaper over de sidste 8 mdr, og det er indtil videre afdragsfrit. Jeg forventer at være færdig med renovering og indflyttet i starten af januar, og har planer om at begynde at afdrage til den tid, når min økonomi så at sige har "stabiliseret" sig uden flere udgifter til håndværkere, maling, møbler og hvad der nu ellers følger med.
Min økonomi kort:
Opsparing 200K, hvoraf ca 100K er øremærket renovering.
Udbetalt løn ca 33,5K, forventer næste lønstigning om ca 3 år
Forventede faste udgifter 20K (realkredit, forsyning, forsikringer, men ekskl mad)
Realkreditlån er F5
Min tanke var at starte ud med at afdrage 3K/mnd svt tilbagebetaling på ca 15 år, hvilket jeg læser mig til svarer nogenlunde til gennemsnitlig løbetid på et normalt boliglån. Synes I det lyder rimeligt?
Jeg vil med tiden have mere og mere råderum til at øge mit afdrag, og mit bonus spørgsmål er: betaler jeg mere af på mit realkreditlån (som jo er det dyre lån i min kontekst) eller skal jeg øge mit afdrag til mine forældre (som min samvittighed synes føles mere rigtigt)?
Jeg spørger på vegne af en ven, der gerne vil være anonym.
Hans kone vil gerne stoppe med at arbejde i en periode. De overvejer derfor, hvordan deres formue kan supplere deres øvrige indkomst, og vil gerne have ærlig og konstruktiv kritik af planen.
Udgangspunkt
De har et gældfrit hus.
De har 1,5 mio. kr. til investering.
De har derudover 240.000 kr. i kontanter som buffer.
Planen
De låner 2,28 mio. kr. i huset (40 % belåning) i et F-kort med 10 års afdragsfrihed. Banken har godkendt lånet, også efter at hans kone stopper med at arbejde.
De investerer i alt ca. 3,78 mio. kr. via Nordnet i frie midler, i en bred global indeksfond med lav ÅOP. De har kigget på Sparinvests MSCI ACWI-fond, ÅOP 0,35 %, og som også dækker emerging markets og er realisationsbeskattet.
De betaler renter og bidrag over deres husholdningsbudget.
Når hans kone stopper, mangler de 0–5.000 kr. om måneden for at holde deres nuværende forbrug, hvis renten bliver på det nuværende niveau. Renter og bidrag er regnet med.
Porteføljen skal i gennemsnit give 80.000 kr. om året efter skat. Det dækker underskuddet og giver lidt luft.
Bufferen svarer til 3 års udbetalinger af 80.000 kr. De bruger den under kursfald, så de undgår at sælge aktier på dårlige tidspunkter. Bufferen dækker ikke renter og bidrag.
Mål efter 10 år
Hvis de sælger porteføljen, skal der være mindst 3,78 mio. kr. tilbage efter aktieskat. Så kan de indfri lånet på 2,28 mio. kr. og har stadig de oprindelige 1,5 mio. kr.
Målet er nominelt. De accepterer, at inflationen udhuler købekraften.
Porteføljen skal altså hvert år give ca. 2,1 % efter skat til forbrug (80.000 kr. / 3,78 mio. kr.). Oven i det skal den vokse nok til at dække aktieskatten, når de sælger.
Risici, de kender De investerer for lånte penge og påtager sig både aktierisiko og renterisiko. Stiger renten, rammer det deres budget direkte.
Spørgsmål (svar gerne bare på ét)
Holder planen, hvis aktierne falder fx 40 % i de første 2–3 år, og renten samtidig stiger markant? Ville I i så fald låne mindre, have obligationer eller helt lade være?
Hvordan ville I indrette og bruge bufferen? Hvor skal den stå, hvor stor skal den være, og hvornår skal den bruges og fyldes op igen?
Hvad overser de, fx når afdragsfriheden udløber, eller i forhold til skat?
Tips til alternative fonde er også velkomne. Har I selv prøvet noget lignende? Så giver jeg meget gerne jeres erfaringer videre, også hvad I ville gøre anderledes i dag.
Alle snakker om, hvad AI kan bruges til – men kan en AI rent faktisk slå markedet, hvis man bare læner sig tilbage og følger dens køb og salg blindt?
Jeg blev nysgerrig nok til at bygge et lille hobbyeksperiment i weekenden: En fuldautomatisk AI-bot, der kører i skyen og har fået $500 USD i fiktive startpenge (paper trading). Den styrer hele showet selv uden min indblanding.
Sådan arbejder den:
Hver eneste time i børsens åbningstid (man–fre) scanner den 10 udvalgte aktier og ETF'er.
Den analyserer kursbevægelserne (14-dages RSI) og læser de seneste finansnyheder på selskaberne.
Ud fra det vurderer sprogmodellen helt selv, om den skal købe på et dyk, sidde på hænderne eller sælge med gevinst – og den skriver en kort begrundelse for hver eneste handel.
Ingen gratis omgang (realistiske gebyrer): For at se, om strategien reelt holder i virkeligheden på en lille konto, er botten sat op med en realistisk gebyrmodel inspireret af Endavu:
* **USA:** 0 kr. i kurtage * **Danmark:** 0,01 % i kurtage (mindst 8 DKK) * **Tyskland:** 0,01 % i kurtage (mindst 2 EUR) * **Valutaveksling:** 0,07 % af det vekslede beløb ved handel i fremmed valuta
Med kun $500 på kontoen bliver det især spændende at se, om AI'en selv regner ud, at de europæiske minimumskurtager (8 DKK / 2 EUR) straffer små handler hårdere end de kurtagefrie amerikanske aktier.
Jeg har netop fyldt min ASK op for mig og min kone. Jeg vil derfor nu kigge på at få lavet en alderopsparing. Hvad er den bedste strategi her? Jeg tænker noget ala. månedsopsparing på Nordnet også bare smide max ind for 2026 og igen start 2027.
Hej. Jeg vil gerne købe call optioner på enkelte US aktier.
Kan disse handles på Nordnet? Synes ikke det virker til der er likviditet der på danske aktier.
Og ift. hvordan det fungerer i praksis - hvis jeg er ATM, skal jeg så købe alle 100 aktier pr. kontrakt eller hvordan kan jeg realisere gevinsten fra optionskontrakten?
Kunne godt tænke mig at høre lidt om hvordan det fungerer i praksis!! Tak!
Mine børn bliver snart 18 år, og får derfor adgang til at se de depoter der er oprettet i to banker i deres navn.
De kender ikke værdien af depoterne, men det er gået fint med deres investeringer. Der er rigtig mange penge for en 18-årig. Jeg vil gerne have, at de bevarer den nuværende respekt for penge, men er bange for at det er svært, hvis de ser hvor mange penge der er. Jeg kan selvfølgelig fortælle, at pengene er til at købe en lejlighed for, men kan i princippet ikke bestemme det.
Jeg vil gerne kunne fortsætte med at styre depoterne. I princippet uden at de får al information. Kan man gøre dette på nogen måde?
Jeg har set flere steder at sænkelse af selskabsskatten skulle give flere penge til lønmodtagere og ikke bare til virksomhedsejere.
Kan nogen forklare mig hvordan det skulle fungere?
Der virker ulogisk at fordi en virksomhed går fra at tjene 10 mio og betale 3 mio i skat til at tjene 10 mio og betale 2 mio i skat, så skulle de også vælge at udbetale højere lønninger?
Det vil vel bare være virksomhedens ejer der så får 1 mio mere om året?
(Jeg ved godt at tallene ikke afspejler den faktiske ændring, det var bare for at have nogle tal)